TING JEG SER FREM TIL #1

Det er endelig blevet december, og der er derfor en masse ting jeg ser frem til. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker julen og alt hvad den indebærer. Den helt særlige stemning, musikken, den lækre mad, julebag, slik, pynt og lys alle steder. Jeg er vild med det! Hehe. Jeg tænkte derfor at jeg ville dele nogle af de ting, jeg ser frem til.

At få overstået eksamen. Desværre rammer eksamen og december måned sammen, hvilket ikke lige er den bedste kombi, men sådan er det! På torsdag skal jeg til eksamen, og jeg glæder mig simpelthen bare så meget til det er overstået, så jeg kan komme ordentligt i julestemning. Jeg har haft en masse at se til på studiet den sidste måneds tid, så det bliver dejligt at få noget mere fritid!

Julefrokost med min klasse. I og med at meget af tiden er gået med eksamen og diverse opgaver, har vi ikke haft særlig meget undervisning og jeg har derfor ikke set så meget til klassen, så jeg glæder mig til en hyggelig aften med dem til julefrokost i næste weekend.

Sushiaften. Tilbage i oktober holdt jeg fødselsdag, hvor min veninde overraskede mig med den fineste invitation til sushiaften hjemme hos hende. Mmmm, jeg glæder mig!

At købe julegaver. Selvom det kan være et mareridt at skulle ud og købe gaver midt i juleræset, så synes jeg altså, at der er noget hyggeligt over det. Især hvis man er ude med sin kæreste eller veninde og samtidig kan få en hyggelig dag ud af det sammen.

En gåtur gennem Strøget. Heldigvis har jeg en kæreste, som også er helt vild med julen og vi har derfor aftalt at vi skal en tur ind til byen og gå en tur på Strøget. Der er altid så fint med masser julelys og hjerter. Det glæder jeg mig så meget til!

Hyggedag med mor. Min mor har inviteret mig på brunch i næste uge og så skal vi også et smut til frisøren. En rigtig mor-datter dag!

Julefilm og juleslik i lange baner. Jeg har endnu ikke fået set nogen julefilm - men er sikker på det nok skal ændre sig, når nu der er mere tid til det. Hvad angår juleslik, ja.... Der kan man vist roligt sige, at jeg er begyndt haha! Men man må jo godt, når det er jul, ikke? ;-)

At fejre min søde veninde. En af mine veninder bliver færdiguddannet her i december, og vi er derfor en masse piger som samles til at fejre hende. Det er jeg sikker på nok skal blive hyggeligt.

Juleaften. Sidst men ikke mindst, glæder jeg mig selvfølgelig til juleaften. Det bliver jeg aldrig for gammel til!

Love, N

Synes godt om

Kommentarer

AlicesWonderland
AlicesWonderland,
Dejlige ting du har dig i vente, smukke! <3
nouw.com/aliceswonderland
nathjafollin
nathjafollin,
Helt bestemt søde! 😘
nouw.com/nathjafollin