THINGS TO DO ON A RAINY DAY

Sommeren er over os - eller det vil sige at sommermånederne er, vejret er ikke rigtig fulgt med. Det er bare det dér typiske danske sommervejr. Derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt med en liste over ting man kan lave på en ellers kedelig regnvejrsdag, for dem kommer vi desværre ikke udenom.

Hold film-maraton
En sikker vinder. Regnvejrsdage er lig med dyner, dine absolut yndlingsfilm (eller serier) og en masse popcorn!

Selvforkælelse
Er der noget jeg prioriterer højt, så er det at have tid til mig selv. Det er enormt vigtigt for mig med alene-tid for at kunne komme helt ned i gear og slappe helt af. Det synes jeg man skal unde sig selv ind i mellem! Her kan jeg virkelig anbefale at man forkæler sig selv med en hjemmespa. Tænd en masse stearinlys og tag et langt bad, efterfulgt af en lækker ansigtsmaske imens du ordner dine negle. Man har det altid så dejligt bagefter!

Ryd op i dit skab
Ikke ligefrem det mest interessante, men jeg lover dig, at det er dét værd, når det er overstået! Måske er der endda noget, du slet ikke får brugt, som du kan sælge eller smide til genbrug.

Tag på café
Inviter dine veninder med på café og drik en kop varm kakao, mens I får vendt verdenssituationen. Det er altid rart at få catchet up, og hvilken bedre anledning end på en regnvejrsdag?

Online-shopping
Dette punkt taler vist for sig selv. Shopping is always a good idea!

Læs blogs eller tjek Instagram
Regnvejrsdag eller ej. Jeg kan bruge timevis på at læse andres blogs eller scrolle gennem Instagram! Det er her jeg finder en stor del af min inspiration, og så flyver tiden altså bare derudaf.

Gå i køkkenet
Bag en lækker kage eller afprøv en ny opskrift. Det er altid hyggeligt at være i køkkenet, når man har god tid - og så kan man jo også lige få anrettet det pænt og tage et billede til Instagram, ikke? ;)

Lav en to-do liste
Planlæg den kommende uge med en liste over hvad du skal nå. Det kan være praktiske gøremål eller måske nogle personlige mål, du gerne vil opnå.

Jeg håber, det kunne give jer lidt inspiration til de kommende regnvejrsdage <3
Hvad laver I på en regnvejrsdag?

Synes godt om

Kommentarer