HVAD SÅ NU?

Godaften! I dag er sidste dag i #nouw30daychallenge, og hold da op, hvor tiden dog er gået stærkt. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg sgu er stolt af mig selv. Det var en smule nervepirrende at springe ud i denne challenge, for hvad nu hvis det ikke gik som jeg havde forventet, hvad nu hvis jeg ikke gennemførte? But, I made it. Mange tanker er gået igennem hovedet på mig - som I også kunne læse om inden denne challenge gik igang. I kan (gen)læse det lige HER, hvis I har lyst.

Men - hvad så nu? Jeg har jo, som I ved, haft et par pauser hist og her (altså, før jeg tog denne udfordring op) hvilket jeg har været utrolig ærgerlig over hver gang. Men jeg ved bare, at denne challenge har givet mig et skub i den rigtige retning, og det er en fed følelse. Jeg synes selv jeg har rykket mig rigtig meget, og blevet meget mere struktureret, hvilket har resulteret i, at jeg står her - endnu mere klar og endnu mere motiveret til at gøre dét jeg elsker! Om jeg kommer til at blogge hver eneste dag fra nu af, er ikke sikkert. Jeg tror, det vil være mere realistisk for mig at blogge hver 2-3 dag, men det betyder helt sikkert også, at jeg vil kunne skabe endnu bedre materiale til jer. Jeg håber, I kan følge mig. Min Instagram vil dog som altid blive opdateret dagligt, så følg også meget gerne med derinde!

Tusinde, tusinde tak til alle jer, der læser med! Hver og én læser betyder alverden for mig, og det giver mig kun endnu mere blod på tanden at se at nogle har lyst til at følge med i mit lille univers. Så TAK til jer <3

Love, N

Synes godt om

Kommentarer