DEM SKAL DU FØLGE PÅ INSTAGRAM

Som I nok ved er min største inspirationskilde helt klart Instagram. Jeg kan sidde i timevis og scrolle løs på appen, og jeg er garanteret ikke den eneste, right? ;-) Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele nogle af de profiler, jeg nyder at følge med hos, og forhåbentligt kan I blive inspireret til nogle nye profiler I kan følge! Let's get started.

@sophiaroe

Jeg er vild med Sophias stil. Hendes feed er super minimalistisk og clean, og det er bare rart at scrolle ned af. Man får hurtigt et indtryk af, at hun har sans for mode og design, da hun deler alt fra lækre outfits til interiør og arkitektur.

@malinakragmann

Malina er en pige med en helt unik stil, som man kun kan blive inspireret af. Hun skiller sig ud på sin helt egen måde. Desuden er jeg vild med hvordan hun redigerer sine billeder, da de får dét der lækre vintage udtryk. Det synes jeg ser mega cool ud!

@josefinehj

Man kan nok ikke rigtig undgå at være stødt på Josefines profil, men hvis dette er tilfældet, er man efter min mening gået glip af noget, hehe. Jeg elsker, elsker, elsker hendes billeder. Hun formår altid at klæde sig SÅ lækkert og tage billeder på de fedeste locations. Hvis du først besøger hendes profil, kommer du ikke ud af den lige foreløbig - man kan blive ved med at scrolle og scrolle..

@karodall

Karolines stil er mega farverig og modig, og det beundrer jeg hende virkelig for. Hendes Instagram består primært af outfitbilleder, og hun deler mindst ét outfit om dagen. Hun giver mig lyst til at prøve at eksperimentere lidt mere med farverigt tøj, da hun altid formår at sætte det så fint sammen!

@frederikkeegel

Jeg har fulgt Frederikke i længere tid end jeg kan huske, og det bliver jeg ved med. Hun har sans for mode og så er hun utrolig jordnær, hvilket jeg rigtig godt kan lide! Frederikke er for nyligt blevet mor til en lille pige, og det er simpelthen så hyggeligt at følge med i hendes liv, som hun glædeligt deler ud af på hendes blog, Instagram og Youtube.

Synes godt om

Kommentarer